Rekrutteringsproces

Rekrutteringsprocessen er delt op i forskellige trin

Første samtale

Når du ansøger om et job hos Radiometer modtager du en bekræftelsesmail. det er derfor vigtigt at du oplyser den korrekte mailadresse. Din ansøgning vil blive gemt i vores database. Når ansøgningsfristen er udløbet, vil alle kandidater blive evalueret i forhold til den relevante stilling. De kandidater som skønnes bedst egnet, vil i første omgang blive indkaldt til samtale.

Afdelingslederen vil gennemføre den første samtalerunde, hvor kandidatens professionelle profil bliver vurderet. Efter den første samtale, vil de de bedst egnede kandidater blive indkaldt til en efterfølgende samtale.

Anden samtale

Ved den anden samtale vil flere personer deltage. Som oftest vil det være de fremtidige kollegaer og lederen, som vil afholde samtalen.

Personprofil

Vores HR-afdeling kan også blive bedt om at udføre en personlighedsprofil til sidst i processen. Dette tager omkring to timer og afdækker emner som din arbejdsstil, og under hvilke situationer du arbejder bedst. Formålet er, at sikre det bedste match mellem kandidaten og Radiometer, derunder også for at vurdere din fremtidige karierre.

Ansættelse

Baseret på samtaler og personprofil, vil afdelingslederen sammen med HR tilbyde den bedst egnede kandidat den ledige stilling.

Alle kandidater vil modtage et svar, når ansøgningsprocessen er slut. Informationerne som er modtaget fra de kandidater som ikke blev tilbudt stillingen, vil blive gemt i den tidsperiode, som er tilladt ifølge lovgivningen. 

Denne hjemmeside anvender cookies

Læs mere